Musikteater Næstved præsenterede i maj 2018 for LEGALLY BLONDE, der blev årets musicalbrag i Næstved 2018.
LEGALLY BLONDE er baseret på filmen fra 2001 af samme navn med Reese Witherspoon i hovedrollen som Elle, Delta Nu-pigen, hvis jurastuderende kæreste dropper hende da hun pludselig ikke passer ind i hans ‘image’.
Elle sætter sig for at vinde sin eks tilbage ved at snyde sig til en plads på det samme universitet, men undervejs tager handlingen en helt anden drejning end Elle havde forventet.
LEGALLY BLONDE er en tempofyldt , sjov og sprudlende musical-komedie med skarp og vittig dialog, vidunderlige sange og masser af fantastisk dans som man ville forvente af en prisbelønnet Broadwaymusical.
Alle roller i musicalen var besat af dygtige lokale og nationale talenter.
Instruktion & koreografi: Kristian Studsgaard
Koreografi: Marianne Skaarup
Kapelmester: Kasper Skytte
Lyd: Kristian Kühnel
Lys: Rene Lützen
Visuals: Morten Hembo
Instruktør og koreograf
Er uddannet musicalperformer på London Studio Centre, dansepædagog på Den Danske Scenekunstskole samt har en Master i Teaterpædagogik fra Berlins Kunstuniversitet.
Har optrådt i mere end 50 profesionelle forestillinger i London og København, bl. a. Det Ny Teater, Fredericia Teater, Gladsaxe Teater, Nørrebros Teater og Det Kongelige Teater.
Kasper har medvirket i et utal af musicalopsætninger som kapelmester, komponist og vocalcoach. Han har sin undervisningsbaggrund fra musikskolen samt ved diverse produktioner. Bl. a. har han undervist ved Musicalakademien i Umeå, Sverige, samt virket som pianist ved Musical Theatre uddannelsen ved Royal Academy of Music, London. Under sit ophold i London fungerede Kasper bl. a. som pianist på Les Miserables på Palace Theatre og som pianist for sanglærer Ian Adams.